Monday 5th September 2011

by admin

Folketingsvalget er for alvor igang og de forskellige partier river rift om stemmerne. Det er der ikke noget nyt i, det nye for Danmarks vedkommende i år, er at valgkampen foregår på Internettet. Store summer bliver brugt på Facebook markedsføring, markedsføring på mobile applikationer og på Internettet generelt.

Det er der kommet mange nye og spændende tiltag ud af, især på app fronten er der en masse nyt at finde. En af de mest populære Valg 2011 appen, er lavet af det danske firma Siblingsoft. I programmet kan man køre lette eller avancerede tests, der hjælper dig med at bestemme dit politiske tilhørsforhold, dine nærmeste kandidater og hvem du bør stemme på til lokalvalget. Testen er en af de mest præcise vi har set til dato og bestemt et forsøg værd.

På Facebook fronten er der sket rigtigt meget, de fleste vil bemærke at det ikke er til at komme udenom Helle Thorning, eller Lars Løkke i de små bemærkelsesværdige reklamevinduer til højre på Facebook-navigationen. Om det virker? Det ved vi ikke, det vil kun tiden vise. Det kræver derudover noget dybere indsigt i budgetterne bag kampagnerne, men mon ikke de partier med det største budget og de bedste PR/marketingfolk, vinder.

· · · ◊ ◊ ◊ · · ·

Leave a Reply