Knapt nok er folketingsvalget begyndt før end politikkerne er videre i teksten, det forlyder sig ifølge flere medier at de forskellige partier allerede har booket deres julefrokost for 2011. Det virker måske en smule forhastet.
Folketingsvalget er for alvor igang og de forskellige partier river rift om stemmerne. Det er der ikke noget nyt i, det nye for Danmarks vedkommende i år, er at valgkampen foregår på Internettet. Store summer bliver brugt på Facebook markedsføring, markedsføring på mobile applikationer og på Internettet generelt.
Der er nu kommet nye kandidater til byrådsposterne i lokalsamfundet, der er nogle spændende kandidater imellem. Vanen tro er der rift om pladserne, det er en helt almindelig proces der løbes igennem hver gang der er byrådsvalg. De tidligere indehavere af posterne vil naturligvis gerne fortsætte deres periode, samtidig med at der er mange nye kandidater.
Keep reading…
Det er for besværligt at få ledige i arbejde og denne proces skal derfor forsimples, papirarbejdet skal fylde mindre i a-kasserne, dette mener Socialdemokraterne, De radikale, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Der er altså bred enighed om forslaget og chancen for at det bliver vedtaget er dermed overhængende stor.
Keep reading…
Telebranchen er blevet påtvunget af både politikerne og Forbrugerombudsmanden at udforme en ny brancheaftale, denne skal sikre at forbrugerne modtager de hastigheder, de rent faktisk betaler for. Vi har nok alle set de kreative reklamer, hvor bredbåndsudbyderne lover op til 50 mbit, men op til, det er et vidt begreb og derfor er jeg naturligvis også fornøjet over at der nu er kommet et regulativ til at administrere og oplyse forbrugeren.
Københavns borgmester Bo Asmus Kjeldsgaard trækker sig nu som borgmester grundet en større afsløring omkring hans boligforhold. Kort fortalt benytter Bo Asmus Kjeldsgaard sig af boligsvindel, han skal nemlig ifølge reglerne være bosiddende i den kommune han er valt i og det er Københavns kommune. SF-borgmesteren bor i Frederiksberg Kommune, hvilket kun kan vække undren. Der er altså tale om direkte bedrageri.
Hvis planen om at lade danskerne hæve deres efterløn bliver en realitet, kan dette vise sig at blive et enormt økonomisk problem. Det drejer sig helt konkret om over 50 milliarder danske kroner, som politikerne ingen mulighed har for at kontrollere forbruget af, om pengene bliver sat på en opsparing eller om de bliver brugt på diverse forbrugsgoder, kan man kun gisne om. Netop derfor er det et farligt indgreb, konsekvensen her af, er svær at forudse og det bør man være opmærksom på i den grad.